Der er mange elever landet over som sidder og bekymrer sig for eksamenerne som nærmer sig stille og roligt. Og med god grund. At komme til eksamen betyder at man skal testes, og der skal gerne performes så man kan få de gode karakterer. Gode karakterer giver adgang, og er derfor altid noget som eleverne kæmper om.
Problemet med eksamen og karakterer er eksamensangst. Eksamen kan godt ondt, og være utrolig hård overfor eleverne. Der skal ikke herske nogen tvivl – eksamensangst er heller ikke positivt. Eksamensangst gør at eleverne kan have meget svært ved at holde fokus, da fokus er på at have ondt fremfor at komme videre og rent faktisk lave det arbejder der skal til.
Kigger vi på eksamensangst, så er det største problem netop det fjernede fokus. Kroppen sveder og tankerne fjerne sig fra det egentlige der skal laves.
Men spørgsmålet er så bare, hvad pokker kan man nedsætte den angst man har for eksamen?
1. Erfaring
En af de mest effektive tips er erfaring. Jo flere gange man går til eksamen, jo mindre eksamensangst har man ofte. Da man ved hvad man skal igennem og derfor har prøvet det, så er der mindre grund til at være nervøs.
Det kan selvfølgelig være meget hårdt de første mange gange, men man kan trøste sig med at det bliver bedre og bedre og bedre.
Der vil altid være en basal nervøsitet når man skal op til eksamen, men der er en god mulighed for at den bliver mindre og mindre.
2. Meditation
En rigtig god øvelse er at meditere. Ved at komme ned i kroppen og slappe af, så kan man fjerne meget af stressen i kroppen.
Hvad gør man så?
Luk øjnene, sid stille og slap helt af. Lad være med at tænk på noget. Hver gang du får en tanke, så kan du registere den tanke – men lad den bare løbe. Du skal lade være med at forfølge den.
Ved at sidde sådan i 5-10 minutter, så kan man virkelig komme ned i tempo, hvilket kan fjerne rigtig meget af den stress som ellers gør ondt og fylder.
3. Visualisering
En tredje mulighed er simpelthen bare at visualisere eksamen. Forestil dig at du går ind i klasseværelset og hilser på lærer og censor. Forestil dig at du går i gang med at fremlægge, og læg mærke til hvad lærerne siger.
Føl det hele i kroppen. Mærk den nervøsitet som du får, og deal med den.
Gør du dette et par gange kan du bruge dette som erfaring, og står langt stærkere under selve eksamen.